LØRDAGSDIGTER| SIDSEL WELDEN

LØRDAGSDIGTER| SIDSEL WELDEN

SIDSEL

24-årige Sidsel Welden studerer til dagligt journalistisk på RUC, hvor hun er ved at specialisere sig i litteratur og medier. Ved siden af arbejder hun som freelance journalist, og så er hun digter. Jeg har bedt Sidsel dele et digt efter eget valg, og knytte et par ord til teksten, i håbet om, at blive inviteret endnu tættere på.

Sidsel om digtet: Jeg skrev den her tekst da jeg var 22, og i en periode af mit liv, hvor sorg konstant boede i min krop. Jeg var syg af sorg og den lå under min hud som små hårde knuder der skød rundt i mine blodbaner. Digtet er skrevet efter tabet af min far, men repræsenterer også alt hvad der følger med sådan et tab, som mennesker heldigvis ikke er i stand til at forestille sig, medmindre de oplever det på egen krop. Hvorfor man også rent psykisk og fysisk længe kan gå i en choktilstand over, hvad det betyder, og gør ved dig som menneske, at miste en, der spiller så vigtig en rolle i ens liv. Teksten handler om at miste, at miste sig selv, den uskyldige barndom og desperat forsøge at klinge sig til noget, der umuligt kan blive igen. Det er erkendelsen af et evigt tabt og en evig sorg, at noget er væk fordi evigheden har slugt det:


Og jeg ligger lige her

i min nærmeste gråmelerede fantasi

hvor kun din smagrad

grønne uldsofa lyser op

og kradser på min kind når jeg prøver

at finde ro

nikotin gult  sofafyld kaster den bulimisk op fra store trævlede huller præcis som jeg gjorde det

engang

og jeg stryger den med hårene

lukker øjnene for at mærke dig

ligger i skærsilden mellem Roskildevej og Valbylanggade

men jeg har sat bilerne på pause

og osen fylder nu min næse med lugten af benzin

bedre end stanken af whisky

jeg presser mine øjenlåg hårdt sammen

fordi jeg frygter at du står der hvis jeg åbner dem

jeg aner silhuetten af dit slidte tøj der går ud i ét

med alle afskygninger af røg

men det er også det tætteste jeg kommer på dig

knuger sofaens opkast til mig

lader det omfavne mig

fordummende skumramme med mig som det gyldne snit


Ønsker man at læse mere af Sidsel Welden, kan det gøres her, her og her.

 

 

 

4 kommentarer

  • A

    Endnu et super dejligt indlæg. Jeg er VILD med den retning, du har ladet din blog tage. Enormt inspirerende, og smukt! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie Marie Foli

      Ih, det er jeg SÅ glad for. Har været nervøs for, hvordan i ville tage imod det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AN

    hvor er det bare fint! tak for det

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LØRDAGSDIGTER| SIDSEL WELDEN